Østergågade 2
4800 Nykøbing F.
Tlf. 54 73 18 08
tf@nykobingteater.dk

Medlemskab af foreningen

Medlemsordning

 

Årligt kontingent 150 kr. pr medlem. Ved samlet bestilling for flere personer, er det vigtigt, at vi får navn, adresse, tlf. nr. og e-mail (let læselig) på hver enkelt person på bestillingskuponen. Hvis der ikke er plads, så vedlæg en seddel med oplysningerne.

Vi SKAL registrere alle medlemmer.

Hvis man ønsker, at sidde ved siden af nogle bestemte personer, SKAL tilmeldingskuponerne afleveres SAMLET.

Som medlem får man en klækkelig rabat. Man skal vælge mindst 3 forestillinger, som IKKE må være børne/familieforestillinger eller medlemsarrangement.

Vælger du mere end 4 abonnementsforestillinger, kan du få en ekstra forestilling GRATIS, som Teaterforeningen vælger og som ikke kan byttes. Men HUSK at sætte kryds på tilmeldingskuponen.

Pladserne bliver delt ud efter »Først til mølle«-princippet. Vi kan IKKE love bestemte rækker eller pladser. Rækkerne bliver fyldt op i den rækkefølge, bestillingerne kommer ind, i de prisgrupper, der er valgt.

Valg af børne/familieforestillinger kræver ikke medlemskab. Børn og unge under 25 år får stor rabat på løssalgsprisen til voksenforestillinger.

HUSK, brandvæsnet forlanger at ALT overtøj SKAL i garderoben i kælderen.

INGEN drikkevarer i salen ved stolerækker.

Fordelskort

Fordelskortet er et kort, der giver fordel, når du køber en teaterbillet. Med fordelskortet til 150 kr. i hånden, kan du købe billet til en forestilling med samme rabat, som hvis du var medlem. Du behøver ikke at vælge 3 forestillinger forud, men kan købe billet til en forestilling, når du har tid – ofte lige før forestillingen spiller. Så får du den bedste ledige plads.

Fordelskortet er personligt og kan kun bruges til én billet pr. forestilling.

Fordelskortet giver ikke stemmeret ved generalforsamlingen.

Husk

Man kan altid købe billetter til en enkelt eller flere forestillinger uden at være abonnent eller have fordelskort. – det er bare lidt dyrere.

Købte billetter tages IKKE retur, men hvis det er muligt byttes de til en anden forestilling mod et gebyr på 30 kr. pr. billet.

Kørestolspladser: skal markeres på tilmeldingen.

Teleslynge forefindes i teatret, dog er det ikke alle høreapparater der kan modtage signalet.

 

OBS: I tilfælde af aflysning, gives billetgebyret ikke retur.