Østergågade 2
4800 Nykøbing F.
Tlf. 54 73 18 08
tf@nykobingteater.dk

Teaterforeningens historie

50 år med Teaterforeningen Guldborgsund

Ingen forandring uden ildsjæle, især når det gælder, om at knokle for at få sat noget i gang. I år kan Teaterforeningen fejre, at det er 50 år siden, en gruppe meget entusiastiske, teatertossede og modige ildsjæle, som bl.a. bestod af Hanne Døssing, Knud Lerche Thomsen og Poul Holm Joensen kautionerede personligt for at få penge til en kassekredit. Den skulle stå som garanti, til at afparere perioder med tab for at få startet en teaterforening.

 

 I 1966 havde de været i Nordsjælland for at se revykomedien ”Jeppe på bjerget”. ”Hvorfor ikke i Nykøbing?” tænkte de. Tidspunktet var gunstigt. Teatret stod der. Industriforeningen havde i 1936 bygget et nyt teater midt i byen med plads til 700 personer efter at det gamle var brændt.  En ny teaterlov fra 1963 gav muligheder for, at der rundt omkring i landet kunne dannes publikumsorganisationer, som kunne rekvirere teaterforestillinger, området havde nogle meget teaterinteresserede mennesker, som støttede ideen og sidst men ikke mindst, havde kommunen et kulturelt engageret byråd.

Grethe Hemmingsen fra Marrebæk hjalp med at få etableret en arbejdsgruppe. Hun var på det tidspunkt formand for Andelsteater støtteforeningen, som var en del af brugsforeningsbevægelsen. Byrådsmedlem Palle Ibenfeldt, daværende redaktør for Lolland Falsters Venstreblad, opmuntrede til at gå i gang, (underforstået at gik det helt galt, så måtte byrådet støtte,) og der blev sendt invitationer ud til stiftende generalforsamling.

Den 14.10.1966 blev Teaterforeningen for Falster og Østlolland en realitet.

Hanne Døssing blev formand, Poul Holm Joensen, senere direktør på Odense teater, blev sekretær og næstformand og Knud Lerche Thomsen Kasserer.

Bestyrelsen var fra starten en stærk, entusiastisk og arbejdsvillig bestyrelse, som lagde stor energi, fantasi og fritid i den opgave at gøre den nye publikumsorganisation stor og levedygtig med folkelig opbakning og et godt, kunstnerisk repertoire af høj kvalitet.

Også dengang var K.E. Wats en engageret og kvalitetsbevidst teateranmelder, og Lone Kühlmann, som var journalistelev på Lolland Falsters Venstreblad, skrev mange gode artikler om foreningen.

 

Den 5. og 6. marts 1967 havde den nystiftede teaterforening besøg af Det Danske Teater med den engelske komedie ”En kone fra landet”

Det var en elendig forestilling, og så som så med den høje kvalitet, som foreningen søgte, men publikum var venlige, og det blev en flyvende start. Tv havde ringet og spurgt Hanne Døssing om hun ville sige et par ord fra scenen ved første forestilling. De ville nemlig komme og vise klip fra åbningen. Samme dag udbrød der en regeringskrise, og alle OB vognene blev sendt til Marienborg, så Hanne Døssing kom ikke i TV. Spildt var pengene til en ny kjole (hun skulle jo se pæn ud i tv) men talen, den blev nu holdt alligevel.

 I den første sæson havde man 2 forestillinger. De var i sæson 92/93 vokset til 38, og da foreningen var størst, var der 60 forestillinger fordelt på voksen, børne- og familieforestillinger. Til sammenligning er der 22 forestillinger i jubilæumssæsonen.

 

Alt kontorarbejde foregik i bestyrelsens private hjem. Hanne Hansen kreerede billetter og program samt nyhedsbrevet ”Teatermasken”, som blev mangfoldiggjort på duplikator. Først i sæson 94/95 fik man et professionelt trykkeri til at trykke en brochure.

 

 

 

 

Billetter skulle købes hos kassereren, og billetudleveringen fandt sted fra Knud Lerche Thomsens spisebord. Det var et stort arbejde at sidde og fordele pladser, når abonnenterne havde bestilt deres forestillinger. Billetprisen i 1966 var 15 kr. for abonnenter og 20 kr. i offentligt salg. Unge kunne komme i teatret for halv pris af løssalgsprisen. Man blev abonnent, når man havde købt de to forestillinger. Antallet af forestillinger steg støt fra sæson til sæson, og det varede ikke længe, før repertoiret var mangedoblet. I begyndelsen blev forestillingerne pakket i serier. Det skulle jo ikke kun være ”pjank og pjat”, så for at blive abonnent skulle man vælge mindst 3 forestillinger i en serie. Det betød, at de abonnenter, der ville se Vivi Flindt og andre balletdansere danse halvnøgne i ”Vidunderlige kællinger” også skulle vælge en forestilling fra Teamteatret om den kinesiske revolution. Ville man i en anden serie se ”Den grønne elevator”, var det sammen med et socialistisk stykke fra ”Solvognen”. Den var nok ikke gået i dag, men dengang var der fuldt hus i 3 dage til begge slags forestillinger.

 

Foreningen voksede sig stor, og selv om bestyrelsen satsede mere på godt teater og at få folk i teatret end på økonomi, var der ikke på noget tidspunkt behov for at indløse kassekreditten. Foreningen arbejdede meget sammen med de små turneringsteatre, hvis forestillinger blev spillet rundt om i forsamlingshusene. Nogle husker måske ”Gøngehøvdingen” med Flemming Jensen og Jesper Klein, som foreningen selv producerede og sendte på turne.

Forestillingerne blev spillet flere gange, så teatrene skulle overnatte. Det betød, at skuespillerne havde tid til at hygge sig med bestyrelsen, når teatrene kom til byen. Især blev der holdt nogle gevaldige fester, når ”Gladsaxe” teater var på besøg.

 

I begyndelsen af 70’erne arrangerede foreningen teaterture til Rostock. Nogle af de tyske skuespillere ville meget gerne inviteres til Danmark og spille, men det blev forhindret af det Østtyske regime, der nægtede dem udrejsetilladelse.

Teaterforeningen arbejdede allerede fra starten på at få børn i teatret, og Vibeke Bille Hansen, som var kommet ind i bestyrelsen, sørgede for at indkøbe det bedste af slagsen.

I1972 var foreningen med til at arrangere og organisere en af de første børneteaterfestivaler af sin slags i Danmark, og det var Hanne Hansen fra teaterbestyrelsen, som tegnede den officielle festivalplakat. 19 teatre deltog med 34 forskellige forestillinger og 70 opførelser. Der blev spillet teater for børn og unge, men også for teaterindkøbere i en hel uge på skoler, institutioner, biblioteker og teatre i hele Nykøbing og omegn. Børneteaterfestivalen er vokset støt med årene og har fået internationalt ry. I 2006 var teaterforeningen igen med til at arrangere festival i byen, nu med besøg af 99 teatre155 forestillinger og 509 opførelser.

 

I 1991 var Aase Borchmann kommet ind i bestyrelsen, og hun lagde et stort arbejde i at indkøbe og organisere, så der kom børneteater ud til kommunens børneinstitutioner. Ordningen fungerede med stor succes i mange år, men er desværre nu ophørt på grund af besparelser.

 

Den store opbakning til foreningen betød, at teatret havde rigtig god økonomi, men det betød også, at kontorarbejdet begyndte at blive lidt for omfattende. I 1976 blev Bodil Vigsø ansat som sekretær, men det var svært at finde et egnet kontorlokale, så teaterkontoret skiftede adresse flere gange i de første år.

I starten havde foreningen kontor i Nobels nedlagte tobaksforretning på torvet, senere blev det flyttet til teatrets garderobe, videre til biblioteket, og til Dronningensgade for til sidst at ende i det nuværende lokale ved teatrets indgang.

 

I den første sæson havde man 2 forestillinger. De var i sæson 92/93 vokset til 38, og da foreningen var størst, var der 60 forestillinger fordelt på voksen, børne- og familieforestillinger. Til sammenligning er der 22 forestillinger i jubilæumssæsonen

De første mange år kunne man bestille teaterforestillinger i forbindelse med generalforsamlingen, som dengang lå i maj måned og blev afholdt i teatersalen. Pladserne blev, som nu, fordelt efter ”først til mølle” princippet. Et år mødte 800 medlemmer op. De kom først og fremmest for at få mulighed for at få tildelt de bedste pladser, men også for at høre regnskabsaflægningen. Normalt er det ret tørt stof, men Knud Lerche Thomsen kunne kunsten at fremlægge et regnskab, så alle morede sig.

 Af regnskabsmæssige årsager blev generalforsamlingen senere flyttet til september, og billetbestillingerne blev gjort uafhængige af den. Det betød at fremmødet til generalforsamlingen faldt drastisk på trods af, at der blev lokket med forskellige former for underholdning efter mødet. Generalforsamlingerne kunne dog stadig være underholdende.  I 80’erne foreslog flere personer sig selv til bestyrelsen. Det var man ikke vant til og det skabte en del vild forvirring inden man fik fundet proceduren og foretaget valgene.

 

Efter 50 år er foreningen veletableret, og interessen for at deltage i generalforsamlingen faldt drastisk. Den er derfor flyttet fra den store sal til teaterfoyeren, der ikke har problemer med at rumme de ca. 20 trofaste medlemmer, der møder op.

 

Teatret er blevet bygget om i flere omgange i løbet af årene. I 1970 tog kommunens teaterudvalg samt arkitekt Knud Vesterkær til Berlineroperaen for at få ideer til en ombygning af teatret.

Der skulle skaffes mange penge til ændringerne. Kommunen og håndværkerforeningen støttede med småbeløb, men takket være Lysholt Hansen, som på det tidspunkt sad i Folketinget, gav kulturministeriet tilsagn om et rente – og afdragsfrit lån, så ombygningen kunne komme i gang. Mens den stod på, blev der spillet på hotel Baltic.

Det var temmelig besværligt, og der skulle mange diplomatiske forhandlinger til for at få det hele til at glide.

Senere forærede Håndværkerforeningen teaterbygningen til kommunen og Bøje Vigsø blev den første teaterforvalter.

I 1998-99 var der endnu engang behov for en renovering af teatret, og der skulle igen findes et alternativt spillested. Valget faldt på en fabrikshal på Raaco, som havde de bedst egnede lokaler, men lys- og lydforhold var dårlige. Bestyrelsen måtte selv liste rundt og gøre klar til salg af drikkevarer i pausen. Her blev de fleste større forestillinger opført, mens nogle af de mindre, blev spillet på Egnsteatret Maskens scene. Det var absolut ikke optimale betingelser, men det gik, fordi både de besøgende teatre og publikum tog det pænt. Foreningen mistede dog en del abonnenter det år, og kommunen måtte ind og "redde" økonomien.

I 2015 blev der igen bygget om. Denne gang uden de store omvæltninger for teaterforeningens forestillinger, idet de fleste ændringer kunne laves i en ”stille” periode. Prosceniet på scenen blev gjort højere og bredere, og der kom en drejescene, så foreningen nu har muligheder for at få forestillinger med store opsætninger til byen.

Med kommunesammenlægningerne i 2003 opstod der et behov for at ændre Teaterforeningen for Falster og Østlollands navn. Flere navne blev diskuteret, men i 2013 vedtog generalforsamlingen at ændre foreningens navn til Teaterforeningen Guldborgsund.

 

Det Danske Teater blev i 2007 fusioneret med Folketeatret under Waage Sandøs ledelse. Folketeatret overtog Det Danske Teaters forpligtelse til at komme ud i landet. 

Det var derfor naturligt for bestyrelsen at fortsætte traditionen med forestillinger fra Det Danske

Teater- nu Folketeatret til festligheder og vælge ”Frk. Nitouche” som jubilæumsforestilling

 

Der er sket meget siden Teaterforeningens start i 1966. Lavkonjunkturer og et meget større tilbud af oplevelser gør, at medlemstallet går støt ned. Flere teaterforeninger har i årenes løb måtte dreje nøglen – men Teaterforeningen Guldborgsund er her endnu, og vi bliver her så længe der er folk, som er glade for at gå i teatret.

 

 

 

 

Bestyrelsen