TEATERFORENINGEN FOR FALSTER OG ØSTLOLLAND
- kulturelle oplevelserBørneteater
KÆRE BØRNETEATERVEN
Velkommen igen i teatret, til én eller flere af de forestillinger, vi har valgt til sæson 2011/2012. Der er teater for børn i alle aldre - lige fra 3 år og op til 99 år. Det er en dejlig idé, at forældre/bedsteforældre eller andre voksne oplever teatret sammen med børnene.
I år opføres forestillinger på Nykøbing F. Teater - familieforestillingerne i salen - og de andre bag scenen, så vi får den rette intime stemning.
Bemærk tidspunktet.
Teaterforeningen råder over 100 børnesæder i Nykøbing Teater, så de mindste også kan se. Husk at tage et sæde ved indgangen til salen.
DET ER MEGET VIGTIGT, AT BØRNENES ALDER IKKE ER MINDRE END DEN ALDER, DET PRODUCERENDE TEATER OPGIVER.
Ikke kun for børnenes skyld, men også af hensyn til en god afvikling af forestillingen.'
Teatrene henstiller, at der ikke spises slik under forestillingerne - vi har derfor intet sliksalg ved børneteaterforestillingerne.
BILLETPRIS
Forestillingerne bag scenen koster 30 kr. pr. stk. for både børn og voksne. Familie-forestillingerne "Dyrene i Hakkebakkeskoven" og "fakiren fra Bilbao" koster 75 kr. for børn og 100 kr. for voksne. De 2 familieforestillinger skal bestilles på voksenkuponen. Tilmelding til de øvrige forestillinger sker ved at udfylde børnekuponen i brochuren og sende den til.
TEATERKONTORET
ØSTERGÅGADE 2
4800 NYKØBING F.
Billetterne udsendes i juni/juli måned måned med angivelse af forestilling og dato.
Købte billetter tages ikke retur, men vi forsøger gerne at få dem afsat til anden side, hvis der er venteliste til forestillingen.
Du er altid velkommen til at kontakte teaterkontoret på telefon: 54 73 18 08 eller e-mail: tf@nykobingteater.dk
Vi har åbent mandag - onsdag fra kl. 11 - 15,
torsdag fra kl. 13 -17, fredag lukket.
Desuden åbent ½ time før hver forestilling.
Nedenfor kan du se de enkelte forestillinger:

