Østergågade 2
4800 Nykøbing F.
Tlf. 54 73 18 08
tf@nykobingteater.dk

HotSpot

Lørdag d. 12. april 2025 kl. 14:00

Spiller på Teatret MASKEN

Danmark som kolonimagt

 I krydsfeltet mellem kunstudstilling, dramatik, musik, lyrik, journalistik og billedkunst fører HOTspot publikum langt ud på indlandsisen, til toppen af de frodige færøske fjelde og helt ind i hovedet på den hvide danske mand, der modvilligt må bære skylden for århundreders koloniherredømme.
Omringet af storpolitiske konflikter sidder han efterladt i et gammelt badekar og klamrer sig til en smeltende isblok. Tynget af fortidens synder og angsten for, at rigsfællesskabet falder fra hinanden, må han gøre op med sig selv om en simpel undskyldning er nok. I takt med vandstanden stiger, øges kompleksiteten, og inden han drukner sammen med alle sine idealer, må der handles.
HOTspot er et publikumsinvolverende udstillingsformat, hvor teater smelter sammen med installationskunst, der stilles skarpt på det problematiske forhold mellem Danmark, Grønland og Færøerne. Rigsfællesskabet har været et ømtåleligt emne i flere hundrede år, men med afsløringen af sager om spiralkampagner, tvangsadoption og umyndiggørelse har løsrivelsesbevægelserne fået vind i sejlene. Godt hjulpet på vej af de voldsomme klimaforandringer, fundet af olie og nye politiske venskaber er det arktiske område pludselig blevet et geopolitisk hotspot og i Danmark er kolonispørgsmålet og vores globale indflydelse blevet aktuel igen.
www.teatergrad.dk
Medvirkende: Rolf Hansen
Kuraterende iscenesætter: Christine Worre Kann
Dramatiker: Pelle Nordhøj Kann
Lys- og videodesigner: Flore Pelle Brandt
Koncept og ide: Teatergrad

Priser

Løssalg kr. 95,-
Under 25 år. kr. 50,-

 

SPILLER på Teatret Masken i Voldgade 1

Gå tilbage