Ta' mig som jeg er

Musikalsk portræt af Grethe Ingmann

- fra strømpefabrik til spotlys

”Elskede ven”. Sådan afslutter Grethe Ingmann sangen og vender sig mod sin mand Jørgen, så hendes draperede kjoleryg ­bliver synlig for publikum. Lyden af klapsalver og jubeltilråb fylder salen. Det Europæ­iske Melodi­grandprix 1963 er slut, og Grethe og Jørgen har vundet. Ikke bare danskernes ­hjerter, men nu også hele Europas.

Grethe havde en sangstemme uden sammenligning. Det fandt hun ud af, da hun som helt ung fik en musikalsk vækkelse og skiftede strømpefabrikken på Amager ud med drømmen om et liv i showbizz. Efter sin debut som 17-årig spredte rygtet om den talentfulde sangerinde sig som en steppebrand. Grethe fik publikum helt ud på kanten af stolene og blev ét med 50’ernes danserestauranter. Men musikken slukkede alt for tidligt…

”Ta’ mig som jeg er” er et kærligt og uslebent portræt af Grethe Ingmann. En sangerinde hvis hjerte bankede for jazzmusikken og som Bent Fabricius Bjerre kaldte for den ­danske ­Ella Fitzgerald. En kvinde der kom fra intet og erobrede alt, men som døde tidligt med ingen­ting. Det er en historie om storhed og fald – men mest af alt om musikken. Oplev Grethe Ingmann, når Trine Pallesen og Mathias Groves seksmandsorkester vækker hende til live.

www.jangmark.dk

Medvirkende og medproducent: Trine Pallesen

Kapelmester: Mathias Grove

Orkester: Andreas Hatholt (bas), Regin Fuhlendorf (guitar), Kristian Karottki (trommer), Claus Waidtløw (saxofon), Lars Vissing (trompet)

Instruktion: Sofie Pallesen

Scenograf: Line Bech

Lysdesign: Thorbjørn Bach Larsen