Østergågade 2
4800 Nykøbing F.
Tlf. 54 73 18 08
tf@nykobingteater.dk

Luk op

Lørdag d. 14. november 2020 kl. 10:00

Alder: 1-3 år Varighed: 35 min.

Luk op for en helt særlig teateroplevelse for de allermindste med overraskelser og eventyrlige sanseoplevelser i et trygt og velkendt univers. Her kan alt lade sig gøre lige for øjnene af én: En dukke åbner selv sin blå kuffert op af ren og skær nysgerrighed, og snart forvandler kufferten sig til et te-selskab for to. Tre bamser bor i den mindste kuffert og kan ikke sove. Men ved publikums hjælp falder selv den største bamse i søvn. I den store røde kuffert bor cirkusskoene, der både kan hoppe i trampolin og gå på line, men i fritiden pjasker de med vand. Vi er sammen inde i et lille hvidt, rundt rum med stjernebroderede vægge, og med små historier og finurlige fortællinger inviteres børnene med på en oplevelse, som rummer sang, rim, remser og dukkeanimationsspil.

“Med sit væsen og sine gøremål formår Sif at lukke børnene ind i et rum, hvor deres intuitive legelyst mødes med teatrets form- og fabuleringsglæde” – Teateravisen

www.teaterreflektion.dk

Medvirkende: Sif Jessen Hymøller Idé: Sif Jessen Hymøller Instruktion: Bjarne Sandborg Dukker og scenografi: Sif Jessen Hymøller

Varighed: 35 min.

Alder: 1 – 3 år

Der kan max være 12 børn pr. forestilling.

Priser

Børn kr. 40,-
Voksne kr. 40,-

 

Gå tilbage