God jul, Cirkeline
Søndag d. 13. december 2020 kl. 15:00
Lille Sal
FAMILIEFORESTILLING
Det er tidligt om morgenen juleaftensdag. Cirkeline sidder i sin
tændstikæske og kigger ud på stjernerne. Sådan begynder årets juleeventyr om Cirkeline og hendes
festlige musevenner, Frederik og Ingolf, som i fineste form
kaster sig ud i juleforberedelserne. Gaver skal pakkes ind, hjerter
skal flettes, og der skal også være tid til at synge og lege.
Senere drager de tre venner ud i skoven efter juletræet. Det er
koldt og sneen falder hvid. I skoven møder vi den skurkagtige
kat, de sjove skovnisser og sidst, men ikke mindst, snemusen
Knud med den røde tud. Så bliver det endelig juleaften!
Stilen i forestillingen er, som vi kender den fra tegnefilmene,
fyldt med sprudlende humor, ledsaget af Hans-Henrik Leys
dejlige og iørefaldende musik.
Glæd jer til et gensyn med Hanne Hastrups elskede Cirkeline-figurer,
der er mere populære end nogensinde.
Medvirkende: Christian Bergman, Louise Bottelet, Mette Alvang
Scenografi: Niels Secher Instruktion: Lisbet Lipschitz
Alder: 3 år og op

Priser
Voksne | kr. 90,- |
Børn op til 12 år | kr. 70,- |
Alder: 3 år og op
Varighed: 45min. uden pause
FRI garderobe