Østergågade 2
4800 Nykøbing F.
Tlf. 54 73 18 08
tf@nykobingteater.dk

Berlin

Tirsdag d. 31. marts 2020 kl. 19:30

Gedser Terminal

-en musikalsk tidsrejse

Stykket er inspireret af Uta Motz’s egne oplevelser i Berlin, hvor hun tidligere har boet og af Jesper Clemmensens bog ”Flugtrute Østersøen”.

Grethe Müller er nyansat i rejseselskabet ”Happy Travel”, der arrangerer rejser til Berlin. Hun boede i det tidligere DDR, indtil hun for nogle år siden flyttede til Danmark. Musikeren Otto Keldsen arbejder også for ’Happy Travel’.

Sammen står Grethe og Otto for de informationsaftener, rejseselskabet arrangerer rundt omkring i Danmark for at vække lysten til at besøge byen med den gode øl, den spændende arkitektur og de pikante kabaretter.

Aftenerne er planlagt i en let causerende og underholdende stil med musikalske hits fra det sidste århundred på tysk, jiddisch, dansk og engelsk, der veksler med historiske oplysninger.

Tilsammen skal det få selskabets Berlinture til at fremstå som et spændende og attraktivt rejsemål.

Men Grethes oplevelser fra tiden i det gamle Østtyskland presser sig på. Musikken vækker hendes erindringer. Også fra den aften, hvor muren faldt.

Erindringerne er så levende, at hun ikke kan holde dem tilbage. Otto kommer på hårdt arbejde for at holde infoaftenen i det lette spor, som ’Happy Travel’ havde planlagt.

Otto og Grethes Berlinske hyggeaften bliver til en påmindelse om, at friheden ikke er en selvfølge. Her, midt i Europa, kan politiske systemer ændre sig i hastigt tempo.

Frihed er ikke en selvfølge.

www.thuroemusikteater.dk

 

Medvirkende: Violin & Sang: Uta Motz,

Guitar & Sang: Anders Allentoft

Instruktion: Uta Motz

Varighed 70 min

Priser

Løssalg   kr. 300,-
Abonnement   kr. 220,-
 Under 25 år   kr. 85,-

Spiller på Gedser Terminal

Unummerede pladser

Gå tilbage